| Velkommen til Tillas Kaninopdræt | ||
| Tillas Opdræt Forsiden Opdrættet Til salg Salgsvilkår Opdrætsplan Unger Tillas navne Kontakt Mine kaniner Hanner Hunner Information Anskaffelse Kønsbestemmelse Antal kaniner Opstart/Tæmning Fodring Pleje/Omsorg Helbred/Sygdom Farver/Genetik Unger |
Tillas Kaninopdræt er et relativt lille stueopdræt af kvalitetskaniner til både opdræt, udstilling og som kæledyr. Det hele startede da jeg forelskede mig i min første kanin. Jeg startede som så mange andre med kun at skulle have en kanin, men jeg er den dag i dag både utrolig glad for alle mine kære kaniner og meget stolt af det opdræt, det med tiden er lykkes mig at få opbygget. Opdrættet består af 10 flotte dværgvæddere, både satinbærere og satin. De har alle godt temperament og er af god kvalitet. Der kan ventes unger i ensfarvede, trefarvede, siameser, zobel, japaner, hollænder og wiener i et væld af farver. I mit opdræt prioriterer jeg: Helbred (undgå arvelige sygdomme) Temperament (god mentalitet) Størrelse og form (lille størrelse med kompakt kropsform og bred, rund hovedform) Farve (god farvekvalitet for hver enkelt mutationsfarve) Pels og renhed i pelsens farve (god pelskvalitet med bevarelse af farverenhed) Derudover prioriterer jeg, at have det dejligt med mine dyr, at dygtiggøre mig indenfor alt der vedrører kaniner, at sprede information og sidst men ikke mindst at have fællesskab med andre kanininteresserede. Opdrætsmæssigt lægger jeg stor vægt på helhed. Jeg stopper ikke ved flotte farver, men vil have alle de andre kvalitetskrav med også. De kvaliteter jeg prioriterer højst er bred, rund hovedform, lille størrelse, kompakt kropsform og god pelskvalitet. Derudover prioriterer jeg, at de enkelte mutationsfarver holder deres mål indenfor deres farvekvaliteter. Alle opdrætskaninerne er nøje udvalgt. De kommer fra gode opdrættere og en hel del bliver efterhånden med stor stolthed fra mit eget opdræt. Kaninerne har linier fra Danmark, Sverige, Tyskland og Holland. Jeg håber, at kunne glæde en masse købere med mange søde og flotte kaninunger. Alle kaninunger der bliver født, er nøje gennemtænkt, for at få frem bedst mulig temperament og størst mulig kvalitet. Mine kaniner bor i bure med spåner og halm. Ungerne bliver født og opvokser i vores hjem. Jeg har masser af daglig kontakt med dem alle og kender alle deres særheder. Kaninungerne får ligesom de voksne masser af kærlighed og opmærksomhed. De bliver taget sig kærligt af, fra den dag de bliver født til den dag, hvor de er parate til at flytte hjemmefra. Mine kaninunger kan flytte hjemmefra, når de er 8-10 uger gamle og klar til at forlade deres mor. Der medfølger stamtavle, pasningsvejledning og overgangsfoder. Jeg elsker at besøge kaninarrangementer for at mødes med andre interesserede og i høj grad for at lære mere. Jeg har blandt andet deltaget på en meget hyggelig og lærerig udstillingsklargøringsdag. Da jeg interesserer mig meget for arbejdet med opretholdelsen og forbedringen af kvaliteten indenfor kaniner, for at forene kanininteresserede, har søgt efter så meget information som muligt og da jeg gerne vil viderebringe denne information til så mange som muligt, har jeg oprettet denne hjemmeside. Jeg er medlem af Danmarks Kaninavlerforening (stiftet 6. marts 1895). Mit avlernummer er 2751. Men tilbage til mine kære kaniner, som det hele drejer sig om. Du kan læse mere om dem alle her på hjemmesiden. Velkommen ... |
Udstillede unger: Tillas Balder Sort han 95 point Tillas Zeus Brun kappe han 94,5 point Tillas Attila Brun hun 94,5 point |
| Copyright © 2000-2011 | Et opdræt af dværgvæddere i satin |