Velkommen til Tillas Kaninopdræt 19.09.11
 Tillas Opdræt
  Forsiden
  Opdrættet
  Til salg
  Salgsvilkår
  Opdrætsplan
  Unger
  Tillas navne
  Kontakt


 
Mine kaniner
 Hanner
 Hunner


 
Information
 Anskaffelse
 Kønsbestemmelse
 Antal kaniner
 Opstart/Tæmning
 Fodring
 Pleje/Omsorg
 Helbred/Sygdom
 Farver/Genetik
 Unger


Fodring

Siden er under udarbejdelse.

Den naturlige kost

Kaniner hører til gruppen af herbivore dyr. Herbivorer er planteædende dyr, hvis fordøjelseskanal er tilpasset til fordøjelse af råfibre og andre plantedele, der har et højt indhold af ballaststoffer.

For at forebygge ernæringsbetingede sygdomme skal fodringen af kaniner, vi holder i fangenskab, så vidt muligt tilrettelægges som de vildt levende artfællers.
Da fordøjelseskanalen hos vore kæledyr er nøjagtigt magen til de vildtlevende dyrs, har også kæledyr bedst af en mager fodring med mange, forskelligartede råfibre.

Et groft strukturholdigt grovfoder er vigtigt

Kaniner har tænder, der vokser livet igennem (rodåbne tænder). Hvis foderet er rigtigt, slides tænderne løbende og holdes derved skarpe og i korrekt længde. Fortænderne bruges således til at klippe og snitte, mens kindtænderne skal formale kosten. For at opnå et passende slid på tænderne skal dyrene have adgang til groft, råfiberrigt foder. Hø og andre tørrede grøntprodukter er derfor helt uundværlige.

Derudover giver kviste både beskæftigelse og ekstra slid på tænderne.
Tørrede bøgegrene, uudsprungne æble- og pæregrene.

Kornblandinger og forskellige usunde “godbidder” giver ikke kaninerne nok arbejde med at gnave og male føden. Utilstrækkeligt tandslid og heraf følgende for lange tænder kan give skader i munden. Da foderoptagelsen derfor er yderst smertefuld, æder dyret for lidt og vil således tabe vægt.

Fordøjelseskanalens karakteristika

Fordøjelseskanalen hos herbivore gnavere som kaniner er meget kompleks og kan desværre let forstyrres.
Disse dyr har kun én mavesæk, der på grund af en svag muskulatur knap nok kan transportere føden videre.
For at skubbe føden videre til tarmene er der derfor behov for yderligere foder.

Alle herbivore gnavere som kaniner må derfor hele tiden have adgang til foder.
Derved kan de selv bestemme hyppigheden af næringsoptagelsen, hvilket nemt kan være op til 80 gange dagligt.

For lange pauser mellem tilførsel af næring kan give svære skader som fx forstoppelse i maven.

I tyndtarmen, der fører føden bort fra maven, fordøjes og optages protein, fedt og kulhydrater ved hjælp af kroppens egne enzymer. Ufordøjede rester af føden (planternes fiberskaller) som fx cellulose, hemicellulose og pektiner går stort set uforandrede gennem tyndtarmen og videre til tyktarmen. 
I den voluminøse blindtarm, der er en del af tyktarmen, lever der utallige mikroorganismer, der ved hjælp af fermente ring nedbryder foderets råfibre. Herved dannes bl.a. flygtige fedtsyrer, mælkesyrer og gasser, ligesom der opbygges proteiner samt livsvigtige vandopløselige vitaminer.
Disse stoffer optages over tarmvæggen, mens blindtarmsgødningen udskilles og derefter igen foræres af dyrene.
På den måde er det muligt for kaniner, selv ud fra et energifattigt men råfiberholdigt foder selv at fremstille essentielle nærings- og vitalstoffer.

Stivelsesholdigt foder (korn) kan give forstyrrelser i tyktarmen. For store stivelsesmængder fordøjes ikke fuldstændigt i tyndtarmen.
En del føres videre til tyktarmen, og bliver der hurtigt fermenteret.
Dette giver en stigning i mikroorganismepopulationen, hvilket - ud over en forøget gasdannelse - også kan give pludseligt stigende dannelse af flygtige fedtsyrer. Her ses de første tegn på fordøjelsesforstyrrelser.
PH-værdien i tyktarmen, der ved korrekt, råfiberholdig fodring skal ligge i det neutrale til basiske område (pH 7-8) falder.
Dette begunstiger en stigende andel af syretolerante, laktatdannende bakterier, mens gavnlige tarmbakterier (frem for alt de cellulosespaltende bakterier) dør og der opstår uligevægt (dysbiose). 
Essentielle stofskifteprodukter som fx vitaminer kan ikke
længere dannes i tilstrækkeligt omfang.
Den øgede produktion af mælkesyre hænger sammen med, at pH-værdien falder til det sure område - måske helt ned på pH 4.
Her kan der opstå massive skader på tarmslimhinden, ligesom der dannes endotoxiner,
når de gavnlige bakterier dør, og alvorlige stofskifteproblemer kan opstå.

En fodring med højt sukker- og stivelsesindhold passer således slet ikke til kaniner og kan være yderst sundhedsskadelig.
Da foderet fra optagelse til fuldstændig fordøjelse opholder sig 4-5 døgn i dyret - og dyrene desuden ikke kan kaste op - er det således uhyre vigtigt, at foderet har en upåklagelig kvalitet. 
Ingen kaniner bør fodres med vissent, frosset, råddent eller muggent foder, da dette på sin lange vej gennem fordøjelseskanalen kan fremkalde alvorlige forstyrrelser. Af samme grund bør man desuden undgå alt for pludselige foderskift.

Værd at vide om fodring af kaniner

Kaninen er et skumrings- og dagaktivt flugtdyr, der vildt lever sammen i kolonier i jorden.
Den
betegnes ikke som en gnaver, men hører til i kategorien lagomorfer (de harelignende).
Vore tamkaniner nedstammer fra den europæiske vildkanin.
Vildlevende kaniner lever hovedsageligt af græsser og urter, knopper, frugter, blomster, bark og rødder. 

Da dyrene vegetationsbetinget kun finder korn i sensommer/efterår, indtages kun sjældent kornkerner.
Det betyder således, at fordøjelseskanalen er meget følsom overfor større mængder korn. 

Vore tamkaniner bør derfor fodres med fodermidler, der ligner deres naturlige fødevalg.
Basis i fodringen skal altid være hø af højeste kvalitet eller tørrede grøntprodukter.
I tillæg kan man desuden tilbyde blandinger af krydderurter, græsser, blomster og tørrede økologiske grønsager.
Friskt foder og kviste/grene til at gnave kompletterer fodringen. 

Mælkeprodukter, kornblandinger, nødder, honning osv. hører IKKE til i foderskålen, heller ikke, selv om dyrene gerne vil have dem!
Kaniner kan - i modsætning til marsvin - selv danne tilstrækkeligt vitamin C. 



















Udstillede unger:

Tillas Balder
Sort han
95 point

Tillas Zeus
Brun kappe han
94,5 point

Tillas Attila
Brun hun
94,5 point
Copyright © 2000-2011 Et opdræt af dværgvæddere i satin